Erstatning ved patientskader
Patienterstatning ved varige mén efter indlæggelse eller behandling
Er du plaget af gener efter indlæggelse eller lægebehandling, kan det muligvis skyldes en lægefejl. Har du været udsat for fejlbehandling eller erhvervet dig patientskade, kan du derfor søge patientskadeerstatning for de mén det måtte have pådraget dig.
Hvert år kommer mange danskere til skade ved kontakt med sundhedsvæsenet, herunder indlæggelse, behandling eller lignende. Omtrent 8.000 af skaderne er af så alvorlig karakter, at de rejser krav om patientskadeerstatning. Skaderne sker blandt andet som følge af fejlbehandlinger, fejloperationer, forkert diagnose (fejldiagnoser) eller svigt i apparatur. Patienterstatningen fungerer som en økonomisk dispensation for de mén og gener, du måtte have pådraget dig i denne forbindelse.
Stor erfaring inden for patientskadeerstatning
Erstatnings-advokater håndterer årligt et stort antal sager omhandlende patientskadeerstatning og har stor erfaring med at få skaden anerkendt samt sikre den størst mulige erstatning. Vi benytter i stort omfang egne læger og eksperter til at få en second opinion på patientskaden.
Patientskadeerstatning er på nuværende tidspunkt reguleret af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Skader indtruffet før 1. januar 2007 behandles dog stadig efter lov om patientforsikring (patientforsikringsloven).
Det er den betingelse for at få patientskade erstatning, at den skete skade med overvejende sandsynlighed er forårsaget på en af følgende måder:
- Det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet anderledes, hvorved skaden ville være undgået.
- Skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskab eller andet udstyr, der er anvendt.
- Skaden kunne være undgået ved hjælp af andet og lige så effektivt behandlingsteknik og behandlingsmetode.
- Der er tale om en meget sjælden komplikation, som er mere omfattende end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til alvorlighed med den sygdom, som patienten oprindeligt blev behandlet for.
Således er der ikke tale om krav om patientskadeerstatning ved varigt mén som følge af hjernerystelse. Læs specifikke erstatningskrav
Patientforsikringen
I det daglige er det Patientforsikringen, der administrerer loven, og det er som udgangspunkt Patientforsikringen, der tager stilling til, om en skade er omfattet af lovene. Vi har stor erfaring med håndtering af sager i Patientforsikringen og håndterer fuldt ud din sag i henhold til denne. Vi vurderer bl.a. om de afgørelser, der afsiges, er korrekte og sikrer dermed, at du får den størst mulige patientskadeerstatning. Patienterstatningens omfang og størrelse reguleres efter reglerne i Erstatningsansvarsloven.
Erstatninskravene i henhold til loven opdeles i følgende kategorier:
- Tab af erhvervsevne / erhvervsevnetab
- Erstatning af helbredsudgifter og andet tab som følge af skaden
- Erstatning ved varigt mén
- Tabt arbejdsfortjeneste
- Erstatning for svie og smerte
Læs nærmere her, hvis du vil vide mere om forholdene vedrørende økonomisk dispensation.
Vores advokater er medlem af:
Advokatfirmaet Lars Ulrich har
tegnet advokatansvarsforsikring
hos HDI Danmark
Policenr.: 156-08657649-14003
No cure no pay – Ingen erstatning ingen betaling
Erstatnings-advokater opererer med et unikt betalingsprincip, hvor vi ikke kræver salær medmindre der udbetales en erstatning. Såfremt der udbetales erstatning, fastsættes vores salær ud fra en samlet vurdering af den medgåede tid, sagens kompleksitet og det opnåede resultat. Ved sagens opstart giver vi altid et konkret skriftligt overblik over de forventede sagsomkostninger.
I de sager, hvor skadevolder har en ansvarsforsikring, hvilket er tilfældet i langt de fleste trafikulykker, dækker modpartens forsikringsselskab en del af dine advokatudgifter.
Sagsbehandlingstiden kan variere meget fra sag til sag. I de tilfælde, hvor der er tale om et varigt tab af erhvervsevne, er det meget ofte nødvendigt, at kommunen bliver involveret, ligesom sagen skal forelægges Arbejdsskadestyrelsen. Involveringen af kommune samt Arbejdsskadestyrelsen kan få betydning for sagsbehandlingstiden, men vi arbejder naturligvis målrettet på at fremskynde sagsbehandlingen så meget som muligt og reducere sagsbehandlingstiden.